• Image for mobile screen

    Almuñecar

Andalusien - gastronomisk samlingspunkt

Andalusien er et rigt landbrugsområde. Foruden vinen har man oliventræer, appelsinplantager, masser af mandeltræer, kaffebuske, bomuldsmarker, sukkerrør, figentræer, jordbær… ja kort sagt alt. Det er som et åbent drivhus. De varme somre kølnes af kølige briser fra Atlanterhavet. Mod nord ligger beskyttende bjerge. 

Maurerne gjorde Andalusien til Europas kraftcenter. Det var i byer som Córdoba, Granada og Sevilla, at kulturen blomstrede, og senere var det fra Huelva, at den nye verden blev erobret. 

Vin har altid været en vigtig del af den andalusiske historie.

Almunacar

Smag på vin i Andalusien

Du behøver ikke tage på en specialiseret vinrejse for at opleve Andalusiens vine, vingårde og vinruter. 

Andalusiens vinturisme er mere afslappet og tilbagelænet, end den man kan opleve i Frankrig eller Italien. Ofte kan vinbutikker arrangere ture og vinsmagninger, så det er bare med at høre ad. Andalusien har mere end 40.000 hektar vinområder.

Det er sjovest at gå på vinoplevelse i Andalusien, når der er druefestival. Der er adskillige af disse på forskellige tidspunkter, men de ligger typisk lige efter druehøsten, der som regel finder sted i september. Vendimia i Jerez er et eksempel på en druehøstfestival, der både er meget lokal og alligevel indbydende at følge med i for gæster i byen.

Vinområder i Andalusien

Og nu vi har nævnt Jerez, bør byen og området omkring den have et par ekstra ord med på vejen. Det er nemlig fra Jerez den verdensberømte Sherry kommmer. Området ligger ikke så langt fra den dejlige by Cádiz.

Ved Sierras de Malaga produceres den traditionelle søde Malaga dessertvin stadig, men innovative vinbønder i området omkring Ronda er også begyndt at gro rødvine, som primært bliver brugt som bordvine lokalt i området.

Læs også https://www.feriebolig-spanien.dk/Ronda/artikler/vinturisme-rondas-forfoerende-vine

Endelig er der vinområdet Condado de Huelva i nærheden af Huelva, hvor en række tørre og søde hvidvine forfører i varmen. Ud over de nævnte distrikter er der i Andalusien en lang række mindre vinområder, “Comarcas Vinícolas”.

Andalusien har været gennem en rivende udvikling inden for vinproduktion de seneste 20 år, men der er stadig mere lokalproduktion og landlig idyl over vinproduktionen her end i de mere intensivt dyrkede vindistrikter andre steder i Spanien

Almunacar aquaduct