• Image for mobile screen

    Almuñecar

Kort & godt om Andalusiens køkken

Romerne lærte andalusierne at dyrke hvede og vin, og de brugte havets fisk til at lave imperiets bedste 'garum'. Araberne lærte dem at dyrke grøntsager, og de anlagde kunstvandingsanlæg og optimerede olivendyrkningen og olieproduktionen.

Også grækere, fønikere, kartagere og visigotere har sat dybe spor i Andalusiens kunst, videnskab, kultur og gastronomi. 

Gazpacho og Tapas – lokale opfindelser

Tapas og Gazpacho er lokal opfindelse. I de varme sommermåneder er der masser af "tapas" barer sprængfyldt med liv til godt ud på de små timer om morgenen. Maden er varieret blandt andet seafood, som er helt frisk og til rimelige priser. Drikkepenge forventes ikke.

Den kolde grøntsagssuppe, Gazpacho, som fås i mange forskellige varianter er så rig på næringsstoffer, at for eksempel sportsfolk ofte inkluderer den i deres diæt. Med sit høje indhold af vand, vitaminer og mineraler er denne let tilberedelige og ernæringsrige suppe også rigtig god til at slukke tørsten og køle af på.

I dag er interessen for disse traditionelle retter, som skal spises med ske, stigende, og det i en sådan grad, at de er blevet Middelhavskøkkenets vigtigste kendetegn. Således serverer flere af de fineste restauranter i dag retter som kål- og fennikelsuppe samt spinat- og torskegryde og gryderetter a la gitana eller la liberal. Andre andalusiske kødspecialiteter er oksehale, gedekid i hvidløgssovs, lammegryde, gryderetter med kylling eller kalkun, and a la sevillana og nyrer i sherry, som smager særligt godt, når de tilberedes med friske urter.

Almunacar

To have: Middelhavet og Atlanterhavet

I disse to have lever et væld af forskellige fisk af en kvalitet, som det er svært at finde i andre farvande. Søtunger, den røde tunfisk, barser, sorthaler, blankesten, kulmuler, røde muller, sardiner, ansjoser, senegal-tunger, jomfruhummere (især fra Sanlúcar), rejer (især den hvide reje fra Huelva), rynkede rejer, venusmuslinger, vinkekrabber fra La Isla, pigsnegle, havanemoner (næsten ukendte i resten af verden), jomfruhummere fra Adra.

Hvis vi skulle vælge mellem de mange røgede og saltede charcuterivarer, som Spanien er så kendt for, er der ingen tvivl om at valget ville falde på den iberiske bellota-skinke, da den er blevet et symbol på den spanske gastronomi. Den fineste skinke fås i bjergegnene omkring Huelva og Córdoba. Det er ikke let at finde et lignende produkt i verden, der hvad smag og aroma angår kan sammenlignes med denne skinke, som med sit høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer både er ernæringsrig og sund. 

 

Frugt fra Andalusien og søde sager

Foruden de søde og velsmagende bjergappelsiner fra Córdoba og de mange subtropiske frugter fra kysten i Granada og Málaga er regionen også kendt for sine sharonfrugter, mispelfrugter, granatæbler, almindelige figner, kaktusfigner, Alpujarra-hindbær, søde annonaer, avocadoer, mangoer, guavaer og papayaer.

 I Andalusien er desserterne præget af det arabiske køkken, som er kendetegnet ved brugen af mandler og honning. Klostrene har bevaret traditionen med at sælge diverse specialiteter, heriblandt yemas de Leandro, buñuelos de San Benito, piononos de Santa Fe, græskarkager, butterdejskager med englehår, kandiserede appelsiner, syltede frugter, verdugados, maimones, pestiños og meget mere. Nougaten fra Cádiz, marcipankagerne, kvædemarmeladen, kokoskagerne og de forskellige julelækkerier fremstilles hovedsageligt industrielt og er også værd at bemærke.

 

Almunacar aquaduct